Trafikskolens antimobbe-strategi
Formålet med Trafikskolens Antimobbe-strategi
Elever på Trafikskolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen skal man deltage i skolens fællesskab og opføre sig med respekt og udvise tolerance.
Elevernes trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for- og trygge ved, at være i skole.
Formålet med denne antimobbe-strategi er, at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder også digital mobning, både på skolen og i fritiden.
Trafikskolen tolerer ikke nogen form for mobning.
Mobning er et fælles problem og ofte et klassefænomen, der opstår af dårlige klassekulturer, derfor har alle på skolen, -elever, såvel som personale- et ansvar for at forebygge og reagere på dette.
Definition af mobning
Mobning foregår i og omkring et gruppefællesskab, både ansigt til ansigt og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller, og hvor den mobbede person er nødt til at være.
En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger, fra en eller flere personer. Mobning er ikke altid en bevidst handling.
Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
Ofte er der tale om systematisk udelukkelse, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den samme person, der er offer for negative handlinger, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse.
Mobning kan tage mange former:
- Verbalt: f.eks. øgenavne, grimme eller sårende bemærkninger.
- Socialt/ nonverbalt: f.eks. at andre vender øjne af eleven, hvisken, tavshed eller at eleven bliver holdt uden for fællesskabet.
- Materielt: f.eks. at eleven får ødelagt sine ting.
- Psykisk: f.eks. at eleven bliver truet eller tvunget til noget, usynliggjort i klassen.
- Fysisk: f.eks. direkte forfølgelse eller at eleven bliver slået, sparket eller på anden vis, gentagende gange, bliver udsat for fysisk uønskede, negative eller decideret voldelige handlinger.
Digital mobning
Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare.
Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for gennem sociale medier, eller via f.eks. SMS.
Digital mobning adskiller sig fra den ikke-digitale mobning, da den også kan foregå uden for skoletiden og undervisningslokalerne.
Eksempler på digital mobning er:
- At lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
- At udelukke bestemte personer fra sociale fora f.eks. en klassegruppe på Facebook.
- Hvis en gruppe bevidst ignorerer eller kommer med negativ feedback på bestemte personers opslag.
- Andre former for chikane af den forurettede, igennem sociale medier og andre digitale værktøjer.
Trafikskolens ledelse og alle medarbejdere forpligter sig til:
- At sikre kendskab til skolens antimobbe-strategi.
- At gennemføre årlige undersøgelser af undervisningsmiljøet.
- Gensidig information ved oplevelse af konkrete problemer – ikke tøve med at tage en snak med ledelsen, hvis man fornemmer noget.
- At have opmærksomhed på klassens- og den enkelte elevs trivsel. (dette gælder særligt klasseteam og lærere)
- At drøfte hvad god klasserumskultur er, samt hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter og mobning; gennemgå antimobbe-strategien i klassen.
- Opstille klasseregler, herunder regler for en god digital tone.
- Lave fællesskabsfremmende aktiviteter som f.eks. indslusningsforløb, venskabsklasser og ture.
Forventninger til eleverne:
- Alle siger fra over for mobning.
- Respekt og tolerance for menneskers forskellighed; der skal være plads til alle i klassefællesskabet.
- Ingen deler billeder uden samtykke.
- Ingen deler nøgenbilleder.
- Alle opretholder en god tone, også digitalt og på de sociale medier – man skriver kun noget, man også ville kunne sige ansigt til ansigt.
- Inddrag lærere og ledelse, ved den mindste mistanke om mobning.
Handleplan
Hvis en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen vurderer de, om der er tale om mobning.
Alle parter omkring skolen (medarbejdere, elever) har en forpligtelse til at bringe enhver form for mobning frem i lyset og medvirke til løsning af problemet. Klasselærer er som udgangspunkt ”tovholder” i mobningssager og sørger for, at sagen og ikke ”offeret”, kommer i fokus -dette vurderes af klasselærer i samråd med skoleleder.
I mobbesager udarbejdes der en handleplan.
Elementer i en sådan handleplan kan være:
- Møde med klassens lærer/ klasseteamet.
- Møde med mobbeoffer.
- Samtale mellem mobbeoffer og mobber.
- Orientering af klassen.
- Samtale i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres.
- Indkaldelse til forældremøde.
Da digital mobning kan foregå over døgnets 24 timer, må der i de tilfælde, hvor der er tale om digital mobning, foretages en vurdering af, hvor ansvaret for indsatser og koordinering i første omgang ligger.