Generhvervelse af kørekort

Vi giver dig mulighed for, både at generhverve dit kørekort med fysisk fremmøde, og hjemmefra med online teori og prøve.
- Ved fysisk fremmøde vil du møde på Trafikskolen og få teori på computer og med undervisning.
- Ved online teori kan du læse hjemmefra og gå direkte til en teoriprøve når du er klar. 

For at gøre det nemmest for alle parter, kan du følge vores liste: 

  1. Det første du skal gøre, er at printe din domskendelse ud (eller hente den ved retten) og vedhæfte i din ansøgning. 
  2. Hvis der er krav om ANT-kursus, skal dette tilmeldes og gennemføres før næste skridt. Husk at vedhæfte beviset i ansøgningen.
  3. Derefter skal du udfylde ansøgning P23, som kan hentes her: fstyr.dk/da/Lister/Blanketlisteside 
  4. Du kan enten selv aflevere det ved kommunens afdeling for kørekort og efterfølgende kontakte Trafikskolen og tilmelde dig på et hold.
  5. Du kan også aflevere det til Trafikskolen og oprette dig på et hold med det samme, så sørger vi for hele processen.

Generhvervelse af kørekort (Kat. B) online: 

Pris: kr. 1900,- kroner (+ gebyr på 1170,-)

Inkluderet i pakken: 

- Prøver online (2 måneder)

- 1 kørelektion

- Leje af bil til køreprøve

Bemærk! Tilmelding og udfyldelse af ansøgning i god tid inden kurset.

Generhvervelse af kørekort (Kat. B) med fysisk fremmøde:

Pris: 3500,- kroner (+ gebyr 1170,-)

Inkluderet i prisen: 

- Ubegrænset teori (på skolen)

- 2 kørelektioner

- Leje af bil til køreprøven

Bemærk! Tilmelding og udfyldelse af ansøgning i god tid inden kurset.

Generhvervelse med kørselsforbud / særlig køreundervisning (Kat. B)

Pris: 5800,- kroner (+ gebyr på 1170,-)

Inkluderet i pakken:

- 8 timers teori

- 8 timers kørelektioner

- Leje af bil til køreprøve

Bemærk! Tilmelding og udfyldelse af ansøgning i god tid inden kurset.

Generhverv af stort kørekort (Kat. C, Kat. D & C/E)

Pris: 3300,- kroner (+ gebyr)

Inkluderet i pakken: 

- Teori hver mandag + onsdag

Der er mulighed for at købe køretimer inden køreprøve mm. 

Kurser i alkohol narko & trafik i Region Syddanmark

Hvem henvender ANT-kurset sig til?

- Personer, som ønsker at generhverve kørekortet, efter ubetinget eller betinget frakendelse af kørekortet på grund af spirituskørsel.

- Personer som har fået pålagt kørselsforbud som følge af spirituskørsel.

Tilmelding og oplysning om ANT-kursus start

Hvornår kan jeg starte på ANT-kursus?

- Hvis du har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet efter 1. marts 2002 kan du tidligst starte 3 måneder før din frakendelsesperiode udløber.

- Hvis du har fået et kørselsforbud eller en betinget frakendelse af kørekortet kan du starte på første ledige kursus.

Bemærk: Du kan ikke blive tilmeldt teoriprøve eller den praktiske prøve før du har gennemført ANT-kursus.

Frakendelsestyper

  • ​Ubetinget frakendelse:
    • Ubetinget frakendelse betyder, at du har fået inddraget dit kørekort og derfor ikke må køre bil i typisk 3 år eller mere.
    • Ubetinget frakendelse gives ved promille på over 1,2 og ved gentagne tilfælde af spirituskørsel.
  • Betinget frakendelse:
    • Du har stadig dit kørekort, men skal inden for 3 måneder have været oppe til kontrollerende teori- og køreprøve.
    • Betinget frakendelse gives til personer med en promille på 1,2 eller derunder.
  • Kørselsforbud:
    • Du har fået inddraget dit kørekort, men kan få det igen, så snart du har gennemført særlig køreundervisning, samt været oppe til orienterende teori- og køreprøve.
    • Kørselsforbud gives til nye/unge bilister, som har haft kørekort i mindre end 3 år og som har en promille på 1,2 eller derunder.