Udbud´s politik

Udbudspolitik 2020

Nærværende udbudspolitik indeholder følgende delelementer:
1. Formål
2. Aktuelle udbudsgodkendelser og geografisk dækningsområde
3. Afdækning af uddannelsesbehov
4. Indsatsområder
5. Markedsføring
6. Kvalitetssikring
7. Udlægning og udlicitering af udbudsgodkendelser

1. Formål
Trafikskolen ønsker aktivt at påtage sig et ansvar for at tilsikre, at erhvervslivets efterspørgsel på voksen- og efteruddannelse imødekommes samt kontinuerligt udvikles. Således har Trafikskolen, jf. retningslinjerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, udarbejdet nærværende udbudspolitik, som årligt revurderes og godkendes af skolens bestyrelse. Formålet med udbudspolitikken er at synliggøre overfor virksomheder, kursister og øvrige samarbejdspartnere, hvordan Trafikskolen i praksis arbejder målrettet med at efterleve og imødekomme det aktuelle uddannelsesbehov.

2. Aktuelle udbudsgodkendelser
Trafikskolen er godkendt som udbyder af AMU indenfor person og gods områder. Således er Trafikskolen godkendt til nedenstående Fælles Kompetencebeskrivelser (FKB).
FKB nr. 2280 Vejgodstransport.
FKB nr. 2288 Personbefordring med bybus og rutebil.
FKB nr. 2859 Personbefordring med mindre køretøjer.
Trafikskolen er godkendt til geografisk, j.f. trepartsaftalen, at udbyde de nævnte uddannelsesområder i Danmark.

3. Afdækning af uddannelsesbehov
Med henblik på at opfange og imødekomme de specifikke behov for en målrettet uddannelsesindsats har Trafikskolen stort fokus på virksomhedskontakten gennem en intensiveret konsulent- og vejledningsindsats, særligt i forhold til de små- og mellemstore virksomheder. Trafikskolens afdækning af arbejdsmarkedets behov sker i tæt dialog med arbejdsgivere (private såvel som offentlige), faglige organisationer, jobcentre, erhvervs- & udviklingsråd, regioner, kommuner, LUU`erne samt skolens bestyrelse og relevante udvalg.

4. Indsatsområder
Trafikskolen repræsenterer et meget bredt uddannelsesudbud og besidder i kraft af dette et højt antal forskelligrettede spidskompetencer. Trafikskolen er således i stand til at imødekomme store dele af transportområdets uddannelsesbehov, og tilrette prioriteringer, efter den aktuelle efterspørgsel. Trafikskolen har et konsulentteam der, i såvel opsøgende arbejde som opfølgning på henvendelser, fokuserer på Trafikskolens samlede efteruddannelsesudbud og godkendelser. Konsulenterne er organiseret således, at mange uddannelsesområder repræsenteres i kontakten med såvel arbejdsmarkedet, de ledige og den enkelte. Herudover er nedenstående særlige indsatsområder prioriteret i det opsøgende arbejde:

• Transport & Logistik med fokus på
• Godsbefordring
• Personbefordring

5. Markedsføring
Trafikskolens markedsføringsafdeling understøtter med opsøgende indsats, som konsulentteam og vejledere udfører dagligt, og henvender sig primært til AMU målgrupperne, uddannelsesansvarlige og ledelse i landets virksomheder, jobcentre, A-kasser, kommuner, regioner, erhvervsråd, netværk samt brancheorganisationer.
Trafikskolen tilstræber en saglig og professionel opsøgende indsats og markedsføring af alle uddannelser, skolen udbyder. Markedsføringen overholder regelsæt omkring markedsføring af AMU og medvirker generelt til at forstærke profilen, som udbyder af kompetencegivende voksen- og efteruddannelse. Trafikskolen anvender diverse medier til markedsføring af uddannelserne og udbuddet – herunder såvel onlinemedier som hjemmeside, kursusportaler samt sociale medier, endvidere markedsføres aktuelle kurser lejlighedsvist via avis- og arrangementskampagner.

6. Kvalitetssikring
Som godkendt udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser er Trafikskolen underlagt de gældende ministerielle retningslinjer for udbud og afvikling af alle AMU aktiviteter. Dette ansvar tager Trafikskolen naturligvis seriøst, og derfor er det daglige kvalitetsarbejde et centralt omdrejningspunkt for alle medarbejdere, der er involveret i gennemførelsen af AMU – såvel undervisere, administrative medarbejdere og opsøgende konsulenter har en formuleret kvalitetspolitik, der indeholder en række procedurer for såvel optag, planlægning, gennemførelse og opfølgning på AMU kurser. Enhver ny medarbejder, der beskæftiger sig med AMU området bliver indledningsvis introduceret til denne politik samt til væsentlige delområder i ministeriets regelsæt for AMU (herunder også baggrunden herfor), endvidere hvordan Trafikskolens kvalitetspolitik udmøntes i praksis.
Såvel nye, som erfarne medarbejdere, modtager desuden regelmæssigt opfølgning på relevante fokusområder indenfor det kontinuerlige arbejde med at sikre kvaliteten i AMU.

7. Udlægning og udlicitering af udbudsgodkendelser
Formålet med hhv. udlægning og udlicitering af undervisning er at sikre deltagerne en rimelig lokal regional og landsdækkende uddannelsesdækning, så AMU er optimalt tilgængelig for deltagere og virksomheder i den geografi skolen dækker.

Som følge heraf indgår Trafikskolen aftaler om udlagt og udliciteret undervisning for at understøtte, at uddannelsesbehovet hvor Trafikskolen ikke selv har de specifikke faglige forudsætninger for enkelte uddannelser i en FKB. Alle aftaler om udliciteret og udlagt undervisning er synlige på skolens hjemmeside, hvor retningslinjerne for evt. indgåelse af samarbejdsaftaler herom desuden fremgår. I forhold til aftalegrundlag sikres det altid, at dette sker på baggrund af ministeriet, godkendte kontrakter, ligesom Trafikskolen, jf. gældende regler, aktivt påtager sig tilsynsforpligtigelsen, som sikrer, at kvaliteten for udliciteret og udlagt undervisning følger gældende love og regler for arbejdsmarkedsuddannelser. I praksis udmøntes tilsynspligten, som en naturlig del af Trafikskolens overordnede og generelle kvalitetsarbejde, skitseret ovenfor

Har du spørgsmål? - Kontakt os

CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske, og for at forhindre automatisk indsendelse af spam.

Vi er på Facebook

Trafikskolen ApS

  • Lillebæltvej 61, 6715 Esbjerg N
  • CVR: 33883285

Følg os