På denne side kan du se de mest stillede spørgsmål, som vi får på Trafikskolen. Hvis du ikke finder svaret på dit konkrete spørgsmål er du altid velkommen til, at ringe til os eller sende en mail. 

Hvem kan tage AMU kurser?

Selvstændige, ledige, elever, studerende og pensionister.

AMU-kurser er for alle der bor eller/og arbejder i Danmark. Inklusiv personer med bopæl i Grønland eller færøerne.

Læs mere om målgruppen for AMU på UVM

Hvad koster et amu kursus?

Et AMU-kursus ved Trafikskolen koster 126 kroner pr. dag og derfor er priserne meget forskellige i forhold til hvad kursus du skal på, her er et udsnit af amu kursernes priser:

Lastbilkørekort koster 3.780 kroner

Buskørekort koster 3.780 kroner

Taxakørekort: koster 1.260 kroner

Der er forskellige priser alt efter hvordan du tager et AMU kursus.

Er du ledig:

Så koster det dig ingenting. Det er jobcentret eller din a-kasse som skal tilmelde dig. Når du er godkendt til jobrettet uddannelse, kan du ringe til os på 75 13 63 84 og få lavet en blanket AR237 ved behov.

Hvis du er studerende:

Som studerende har du mulighed for at tage et AMU kursus for at styrke dine kompetencer. Dette kan gøres i skoletiden, aftenhold eller i wekeenden og koster 126 kroner pr. dag, hvor den fulde pris står under det kursus du er interesseret i.

Er du i arbejde:

Hvis du er i arbejde, koster et AMU kursus den lave pris til 126 kroner pr. dag + gebyr. Hvis du har en videregående uddannelse, er prisen den fulde takst + gebyrer. (Alle med videregående uddannelser kan tage AMU kurser til den reducerede pris indtil 31 december 2021)

Kan jeg få VEU godtgørelse på amu kursus?

Du skal opfylde disse betingelser, for at få VEU godtgørelse:

  1. Du skal deltage i kurset. Trafikskolen registrerer alle timer, om du deltager.
  2. Du skal have løntab, da VEU-godtgørelse er til for at kompensere for dit løntab, mens du er på kursus. Hvis din arbejdsgiver kompenserer dig for de timer, der ligger uden for arbejdstiden, kan du dog godt få VEU-godtgørelse for alle timer.
  3. Du skal være i arbejde som lønmodtager eller selvstændig i en virksomhed med dansk CVR-nummer.

Hvis du er ansat i fleksjob eller i jobrotationsordning uden løntilskud, er du også anset for at være i arbejde og kan få VEU-godtgørelse.

Hvis du har deltidsjob og får supplerende dagpenge ved siden af, kan du få VEU-godtgørelse for op til 37 timer om ugen, hvis du deltager i fuldtidsundervisning. Du bliver trukket i dine supplerende dagpenge for det antal timer, du får VEU-godtgørelse.

Du bliver ikke anset for at være i arbejde, hvis du er:

  • I gang med et vejlednings- og opkvalificeringsforløb
  • I virksomhedspraktik
  • I skånejob eller jobtræning med løntilskud

For at få VEU-godtgørelse skal du have været i beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i 14 dage omkring kurser 

  1. (før eller efter), der er ikke et krav om, hvor mange timer du skal have arbejdet.
  2. Din uddannelse må ikke være højere end en erhvervsuddannelse. Hvis du har en højere uddannelse, kan du få VEU-godtgørelse, hvis du ikke har brugt uddannelsen de seneste 5 år.
  3. Du kan ikke få VEU-godtgørelse, hvis du samtidig modtager offentlige forsørgelsesydelser, fx kontakthjælp.

Læs meget mere på: VEU godtgørelse

Hvornår har I åbent?

Trafikskolen har åben mandag - fredag fra 08:00 - 15:30, dog er tiden forlænget til 19:15 hvis der er aftenhold.

Hvad tid er aftenhold?

Aftenhold er fra mandag til torsdag klokken 15:30 - 19:00, medmindre andet er skrevet under kurset.

Får jeg et kørekort og bevis når jeg er færdig med kurset?

Kørekort: Når du har deltaget på et AMU kursus ved Trafikskolen og bestået de forskellige prøver, så får du et midlertidigt kørekort og får tilsendt det nye plastikkørekort.

Førerkort skal betales efter kurset ved

Chaufførkort får man midlertidigt efter kurset, som gælder cirka 1 måned. Plastikkortet skal betales online, som derefter sendes til ens adresse og er gyldig derefter.

EU Bevis får du tilsendt via e-boks fra Trafikskolen.

Kan jeg tage et AMU kursus imens jeg studerer?

Ja, som studerende har du ret til at tage et AMU kursus til den lave pris.

Kan jeg tage et AMU kursus når jeg er pensionist?

Pensionister har adgang til AMU kurser som alle andre, hvis de har dansk CPR-adresse, eller er i beskæftigelse i Danmark. Hvis man arbejder som lønmodtager et antal timer, kan man desuden være berettiget til godtgørelse ved deltagelse.

Kan jeg tage et AMU-kursus, selvom jeg har en videregående uddannelse?

Personer med videregående uddannelse kan også deltage på et AMU kursus, de kan blot betale fuld deltagerbetaling og får dermed ikke tilskud til at deltage.

Dog er der indtil den 31. december 2021 en undtagelse, som gør, at alle med videregående uddannelse, kan sikrer sig den lave pris ved deltagelse i AMU kursus.

Skal jeg tage AMU kursus som varebilschauffør?

Fra den 1 Juli 2019 skal varebiler i vægtklassen 2.000 - 3.500 kg. (tilladt totalvægt), som fragter (ikke selvejet) gods for fremmed regning, med en samlet vægt på mere end 11 kg. Pr. stykgods, være omfattet af godskørselsloven. Dette betyder, at både vognmand og chauffør skal på kursus.

Kurset tager 3 dage og kan læses om her:

https://trafikskolen.dk/varebil

Læs mere om loven her: https://www.varebilskrav.dk/